Forlaget Linnea

Forlaget Linnea er et mikroforlag med store visioner. De første udgivelse er på gaden, og flere er på vej.

Forlaget er opkaldt efter den svenske botaniker Carl von Linné, der satte verden i system, da han skabte dyrenes og planternes familietræer og dermed det  navngivningssystem med udgangspunkt i familier, slægter og arter, som i dag bruges globalt. I hele den store planteverden var den lille, fine skovbundsplante linnea, Linnaea borealis mesterens yndlingsplante, og derfor fik den selvfølgelig sit navn efter ham.

Bag Forlaget Linnea står Lotte Bjarke, der er erfaren redaktør og forfatter til utallige artikler og flere bøger om planter og haver.

Forlaget Linnea er skabt til at udgive lækre fagbøger om hus, hjem, hobby og have fyldt med vild inspiration, brugbare råd og driftssikre løsninger. Bøger baseret på passion og indsigt, kærlighed til det klare sprog og et skarpt blik for det gode billede.